Flyvefisken er en 27 fod lang speedbåd med kahyt og hvor man kan gå hele vejen rundt. Motoren er på 225 HK og kan sejle op til 25 knob i stille vejr. Ofte går det dog noget langsommere, da båden er noget følsom over for bølger.
Der må maksimalt være 10 personer om bord.
Båden har et lille toilet og er udstyret med en del eketronisk grej som elektroniske søkort, radar og sonar.
Båden sejles kun af skippere, som har godkendt Duelighedsbevis (svarer til kørekort til at sejle), og har gennemført træning og praktisk eksamen i at sejle båden. Endvidere gennemgår skipperne et førstehjælpskursus med 2 års mellemrum. Foreningen har ca. 15 godkendte skippere, som sejler ture på frivillig basis og uden aflønning.
Det er obligatorisk at have redningsvest på under hele turen. De udleveres ved start. Børneveste bør medbringes, da udvalget i båden er begrænset.
Tag mere tøj med end du tror du får brug for – der er altid mere blæsende og koldt på havet.
Der må ikke ryges om bord, fordi gløder kan skade glasfiberen.
Der må gerne nydes en øl eller to på turen, men båden kan ikke benyttes til fest og ballede.